Fra livet...
Naturen har altid betydet noget særligt for mig. Jeg er vokset op med dyr og var langt ind i voksenlivet en rigtig hestepige. Om jeg traver lange ture i Ertebølles stenalderlandskab, graver køkkenhave, fodrer hønsene eller sidder på en træstub ved Lillebælt er ikke så vigtigt - bare jeg får mit "natur-fix".
I vores samfund har vi på mange måder bevæget os væk fra forståelsen af den jord, vi kommer fra. Når vi bevæger os ud under åben himmel med kroppen i bevægelse, kan hovedet få lov at holde fri. Derfor inddrager jeg også gerne naturen i terapien, hvis der er stemning for det.
Jeg har brugt en stor del af mit liv på at føle mig anderledes. Ikke nødvendigvis udenfor - men bare... anderledes. Når jeg var sammen med andre, havde jeg tit en følelse af at miste mig selv. Forsvinde. Og når jeg valgte mig selv til, følte jeg mig egoistisk og skyldig. Først da jeg som voksen blev alvorligt syg, tog jeg livtag med min dybe frygt for ikke at være god nok, hvis ikke jeg gjorde nok.
I dag er det efterhånden hverdagskost, at mange eksperimenterer med euforiserende stoffer for at få et præstationsfrit øjeblik eller for at opnå indre kontakt og en følelse af autenticitet. Jeg forstår i dén grad ønsket og behovet - og heldigvis er psykoterapi et noget sikrere alternativ med større garanti for langtidsvirkning!
Min egen vej gennem tilværelsen har indtil nu været alt andet end snorlige, og mange af mine livsvalg er svære at putte i kasser. Jeg har oplevet store sejre, dybe nedture og alt derimellem. Og mest af alt har jeg lært, at når jeg står på mine egne ben frem for at gå med andres forventninger, kan intet vælte mig.
Jeg glæder mig til at stå - og gå et stykke livsvej sammen med dig!